Dagsorden/Referat fra Skolebestyrelsesmøde
Dato: | 07-04-25 kl. 18:00-20:00 |
Hvor: | Agerskov Skole, personalerum |
Tilstede: | Magnus, Lise, Mette, Anne, Dorthe, Mette K, Birgit, Karl Jørgen, Lone, Pernille, Tina og Dorthe. |
Afbud: | Rikke, Lis og Kenneth |
Forberedelse: | I skal have taget stilling til hvilke emner I vil stå for til årsberetning, inden I møder op til møde! Se punkt 6. Husk at sætte kryds til optagelse d. 6. maj Bilag: Beskrivelse af klassestruktur i Agerskov, som tidligere er delt med Agerskovs forældre. Oversigt over nationale overgangstest |
Mødeleder: | Anne |
Referent: | Dorthe Rohwer |
Dagsorden og referat:
Punkt 1 | 5 min | Godkendelse af dagsorden og punkter til evt. Her nævnes det, såfremt der er noget til evt. |
| 18-18.05 |
|
Punkt 2 | 10 min | Elevrådet har ordet |
| 18.05-18.15 | Gode og dårlige ting er blevet drøftet. Mobiler kommer ikke tilbage. Fællesskabet er godt i alle årgangene. Det vil være en god idé med bolde til frikvartersaktiviteter. Oplevelse af, at mobilpolitikken ikke overholdes.
Elevrådet er åben for forslag til et samarbejde de to elevråd Agerskov/Toftlund imellem. |
Punkt 3 | 15 min | Siden Sidst |
| 18.15-18.30 | Opfølgning: * Planen er, at vi koordinerer deltagelse af forældrevalgte på de første fordybelsesdage til juni-mødet. * Sammen om skolen, nyt møde d.5.maj Hvis der er brug for indspark ift. dagsordenen, må det foregå via aula. |
Punkt 4 | 30 min | Læsning – status i distriktet (bl.a. nationale overgangstest) og et blik på nyeste viden om læseundervisning. Læsevejleder deltager. 20/10 oplæg/opfølgende dialog |
| 18.30-19.00 | Anne og Louise deltog i punktet. Læsevejlederne arbejder alle matrikler. Bestyrelsen fik forelagt læseresultater på den nationale overgangstest i læsning ift. afkodning og læseforståelse.
Det er muligt for forældre at henvende sig og spørge ind til sit barns læseresultat.
Tanker, indsatser og overvejelser blev gennemgået og uddybet for og med bestyrelsen.
Link til demotests for Folkeskolens Nationale Overgangstest og frivillige test: |
Punkt 5 | 25 min | Agerskov klassestruktur – forståelse for baggrund og konsekvens af kommende skoleårs struktur. Herunder også en tilbagemelding til forældre fra Agerskov |
| 19.00-19.25 | Ekstraordinært forældremøde er afviklet i dag i kantinen på Agerskov Skole. Mødet havde til formål at give mulighed for at høre nærmere om ændring af klassestrukturen og at stille opklarende spørgsmål.
Klassestrukturen for næste skoleår er blevet ændret. 0.-2. kl. samlæses i to klasser. 3.-4. kl. samlæses i en klasse. 5.-6. kl. samlæses i en klasse.
Forældreoplevelse af, at mødet gik godt, og at der var en positiv stemning. Det kunne have været fint, at informationen om ændringer kom på et møde og ikke i en skriftlig besked, da det kan efterlade flere spørgsmål end svar.
Anne har modtaget en henvendelse fra en forældre, som blev forelagt bestyrelsen.
Når der samlæses på Agerskov Skole, kan man som skole stå inde for det. Der ses på det enkelte barn og dets behov ift. faglig, personlig og social læring og udvikling. De faglige krav og de målsætninger, der foreligger, følges af skolen også ift. samlæsningen.
Det er vigtigt, at forældre taler positivt om skolen.
Det er vigtigt, at der er tillid til skolens ledelse ift. driftsspørgsmål og skoleårets planlægning, og i det hele taget er tillid skolen og dets medarbejdere.
Kommunikation og forandringsproces kan sættes på som fremtidigt punkt på SB-møde og omhandle, hvordan man som SB-medlem kan handle, når man bl.a. skal stå på mål for noget, man ikke har kendskab til.
|
Punkt 6 | 10 min | Årsberetning – form og farve!? |
| 19.25-19.35 | Emner til årsberetning: Kommunikation og branding – hvordan har vi arbejdet med at blive skarpere på det?! – Kenneth og Rikke Trivsel til alle – hvordan har vi drøftet indsatser og konsekvenser (incl. Mobilpolitik) – Lise og Lone Skolerejser & Erasmus+ - Anne og Birgit APV fokus – hvordan har vi været i dialog med hinanden om medarbejdernes trivsel – Birgit og Magnus Fremtidens skole - Anne og Lise - sådan holder vi politikerne ”i ørerne” - Arbejdet med Skoleplanen - Folkeskolens kvalitetsprogram (til vores eget dialogmøde) Vikardækning – et fokus på hvordan vi hele tiden får optimal kvalitet, også ved sygdom – Kenneth og Dorthe
Film med billeder og tale.
Punkter deles på google drev frem til tirsdag efter påske (22/4). Herefter færdiggøres teksten, og den skal ligge klar senet 1. maj. 6. maj laves film.
Skal ud inden sommerferien. |
Punkt 7 | 15 min | Oplæg ved Karl Jørgen – fremtidens ungdomsuddannelser |
| 19.35-19.50 | Karl Jørgen gennemgik kort status på reform 2023 i Tønder Kommune samt indhold i den nye strukturreform frem mod 2030. |
Punkt 8 | 10 min | Evt. |
| 19.50-20.00 | Der kommer en bruger- og tilfredshedsundersøgelse blandt udvalgte elever og forældre samt interview af elevråd og bestyrelse. |
Bilag
Opslag og beskeder om mobilændringer i udskolingen
Tirsdag d.21.januar
Kære elevråd - især i udskolingen
Fra på mandag d.27.januar indfører vi mobilfri udskoling.
Beslutningen er taget fordi vi skal have mere fokus på disciplinen blandt de store elever. Her er brugen af mobiler vigtigt.
Vi voksne står klar mandag morgen ved indgangen til nordfløjen og tager imod alles mobiler. Der er helt styr på mobilskabe med hængelås, så ingen kan tage telefonerne.
Forældrene bliver også orienteret om, at vi strammer op om brugen af vores ordensregler. De er vedhæftet her.
Grunden til vi gør dette er for at sikre jer det bedst tænkelige læringsmiljø.
Hilsner
Pernille
TS
Nye rammer for brug af mobiltelefon
Kære forældre i udskolingen
Fra på mandag d.27.januar indfører vi mobilfri udskoling.
Beslutningen er taget på baggrund af et øget fokus på disciplinen blandt de unge. Her er adgang til mobiler et stærkt element. Skolebestyrelsen er orienteret, og her er stor opbakning. Elevrådet er desuden orienteret i dag.
Vi laver mandag morgen en modtagelseskomité ved indgangen til nordfløjen. Der vil vi tage imod alles mobiler. Det er min forventning, at alle afleverer deres telefon, hvilket får medvind, når de hjemmefra mærker, at man ikke skal være bange for at undvære mobilen. Der er helt styr på mobilskabe med hængelås, så ingen kan komme til dem i løbet af dagen.
Hvis den voksne vurderer, at det er relevant at bruge mobilen i forbindelse med undervisning, så er dette fortsat en mulighed.
Der er altid mulighed for at ringe til skolens kontor, såfremt der er akut brug for at komme i kontakt med ens barn.
Vi er generelt nødt til at stramme op om overholdelse af vores ordensregler. De er vedhæftet her. Dette af hensyn til det miljø hele udskolingen skal være en del af. Også det forventer vi, at I er enige i.
Der er ingen tvivl om, at eleverne vil synes det er vildt, så derfor er det vigtigt, at vi står sammen, og fastholder at grunden til vi gør dette, er for at sikre dem det bedst tænkelige læringsmiljø.
Med venlig hilsen
Pernille
28.januar 2025
Kære forældre i udskolingen
Så har vi haft første aflevering af mobiler. Det forløb stille og roligt, og alle de elever, der er i skole afleverede en telefon. Enkelte havde lagt den derhjemme, og en enkelt havde glemt den. De fik mulighed for at få en lille pose og et navneskilt på, inden den blev lagt i kassen, som er blevet låst inde.
Vi understregede overfor dem, at det naturligvis er alle telefoner, der skal afleveres, blot så de forstår, at det ikke er nok at aflevere én, og så have en anden med sig ind i klassen.
Når klasserne fremadrettet skal på ture i skoletiden, fx til filmfestival i Tønder, så gælder samme regler. Mobilen skal afleveres om morgenen, og udleveres om eftermiddagen, når de har fri.
Tak for det I har bidraget med henover weekenden. Eleverne virkede klar på situationen, og tog det umiddelbart med oprejst pande, hvilket er sejt, når man tænker på hvor meget de bruger mobilen.
Vi har resten af ugen samme modtagelseskomite, så afleveringssituationen bliver nem for dem. Derefter foregår det i klasserne.
Med venlig hilsen
Pernille