Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Toftlund Distriktsskole
Mobil menu

Den grønne vision

På Toftlund Distriktsskole er det vores vision at styrke skolens grønne profil. Det gør vi ved at danne rammer for et bæredygtigt uddannelsesmiljø, hvor der udvikles kendskab til klimaudfordringerne.

Vi ser bæredygtighed som en del af den almendannelse som eleverne får på Toftlund Distriktsskole. Vi arbejder målrettet på, at personale og elever ændrer adfærd i forhold til forbrug og at der bliver anvendt mere til genbrug. Dette gøres f.eks. ved affaldssortering, mindre kopiering, genanvendelse af materialer til produktion/forsøg i diverse fag.

Vi arbejder på at styrke elevernes kompetencer, så de fremadrettet kan bidrage til en mere bæredygtig hverdag. I løbet af hele deres skolegang vil eleverne lære om vores grønne vision gennem forskellige temaer/fag. Eleverne kan også arbejde mere proaktivt med den grønne vision ved at være en del af Miljørådet, hvor eleverne diskuterer og reflekterer over skolens grønne indsatser og får mulighed for at være mere involveret i arbejdet.

Gennem samarbejde styrker vi det bæredygtige fællesskab og lave arrangementer for at udbrede kendskab til en mere bæredygtig levevis. Fremlæggelser, videoer til forældre, elektroniske foldere m.m. vil være hjælpemidler i den sammenhæng. Kendskab til skolens grønne vision er vigtig for skabe bevidsthed, så visionen kan videreudvikles med bidrag fra interne og eksterne interessenter.

Visionen er gældende fra foråret 2022 og er for hele Toftlund Distrikt

 

Elever undersøger vandhul